ADHD

Forkortelsen ADHD er en oversættelse af det engelske Attention-Deficit / Hyperactivity Disorder.

• “Attention-deficit” betyder koncentrationsbesvær. Altså at man har problemer med at samle sig om det, man skal gøre
• “Hyperactivity disorder” betyder, at man har tendens til hyperaktivitet. Altså at man ikke kan (eller har svært ved at) holde sig i ro og ikke kan (eller har svært ved at) kontrollere sine impulser.

ADHD kaldes også for hyperkinetiske forstyrrelser.

En medfødt udviklingsforstyrrelse

ADHD er en medfødt lidelse – en udviklingsforstyrrelse – og symptomerne viser sig ofte før 7-års alderen. Det er dog ikke altid, at symptomerne er tydelige for andre – særligt hvis barnet (og senere den voksne) ikke udviser fysisk hyperaktivitet ved at ‘rende rundt’ eller ‘kravle rundt på væggene’. For mange voksne udvikler hyperaktiviteten sig senere til en indre uro og rastløshed.

Tidligere brugte man betegnelsen DAMP – som nok mest henviser til den hyperaktive adfærd.

ADHD er – ud fra førstnævnte beskrivelse – altså en udviklingsforstyrrelse, der (i forskellig grad) viser sig ved følgende 3 hovedsymptomer:

• Koncentrationsvanskeligheder/Opmærksomhedssvigt – også kaldt for en motivationsforstyrrelse
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Udfordret i forskellig grad – de tre undertyper

Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan den enkelte er udfordret af ADHD eller ADD (hvis man ikke er ‘hyperaktiv’). Der findes derfor også følgende tre undertyper:

1. Undertypen, der hovedsageligt er præget af impulsivitet og hyperaktivitet
2. Undertypen, der hovedsageligt er opmærksomhedssvigt
3. Blandet type.

Syv associerede træk

Desuden findes der syv associerede træk – altså træk, der ofte også kan være tilstede (og udfordre) i forskellig grad, hvis man har ADHD:

1. Organiseringsvanskeligheder (strukturvanskeligheder)
2. At komme til kort, altså være særligt udfordret, i sociale situationer.
3. Nedsat evne til at tåle stress
4. Lav selvfølelse
5. Humørsvingninger
6. Udsættelsestvang (prokrastinering)
7. Tendens til afhængighed (ikke kun forbundet med euforiserende stoffer men også motion, sex eller fx hobbyer).

Kan ADHD være traumer fra barndommen?

Jeg har nu flere gange hørt, at der er ‘nogle’ der mener, at ADHD kan handle om traumer i barndommen. Det er dog endnu ikke lykkedes mig at finde dokumentation for dette perspektiv. Et perspektiv, som jeg fagligt finder ret interessant, da det i så fald vil give større mulighed for at ‘behandle’ uden medicinering.

Jeg finder det også interessant, at der ofte er overlap eller sammenfald, når det gælder symptomer for forskellige diagnoser – hvad enten det handler om fysiske eller psykiske lidelser. Fx er der en del fysiske stress symptomer, som minder om angst symptomer (og vice versa) – og jeg oplever af og til, at klienter har svært ved at skelne, hvornår det handler om angst eller/og stress.

Når jeg arbejder med klienter, der har ADHD eller andre diagnoser, som måske også er udfordret af angst eller stress, så fokuserer jeg dog mest på, hvad der udfordrer den enkelte (hvor, hvornår og hvorfor). Da det for det første er vigtigt, at man som menneske ikke (kun) identificere sig med diagnosen, da den ‘kun’ er en del af hvem man er – fordi vi mennesker indeholder så meget mere.

Desuden er der enormt stor forskel på, hvor stor udfordringerne er og hvad man ellers har med i sin rygsæk af fx opdragelse, værdier, evner, færdigheder og ikke mindst hvordan man tænker om sig selv, hvad det skaber af følelser og adfærd.

Det vigtigste er, at se på hverdagens forskellige udfordringer og så finde ud af, hvilke strategier (og adfærd) der ikke fungerer og hvorfor – og så finde nye måder at tænke, føle og handle på – altså nye, bedre strategier, som fungerer bedre.

Barndommen kan være ubarmhjertig

Vi har alle lært at ‘overleve’ på forskellig vis – men ofte er der ‘gamle’ strategier og mønstre, som bare ikke fungerer som voksne, fordi verden ser anderledes ud og det hele fungerer anderledes, når vi er voksne.

Måske lyder det lidt for ‘let’ og det er også lidt forsimplet ‘blot at skabe nye strategier og mønstre’ og måder at handle på. Derfor arbejder jeg naturligvis ofte også terapeutisk med andre emner og oplevelser, som handler om barndommens udfordrede og til tider smertefulde oplevelser. Såvel små som større traumer og de mønstre og strategier som har fulgt med i vores ‘kamp for at overleve’ i en verden, der særligt fra et barneperspektiv til tider kan virke ret barsk og ubarmhjertigt.

Selvtillid og selvværd vores vigtigste fundament

Det er netop derfor, jeg har en særlig forkærlighed for at fokusere på at styrke børn og unge fra en tidlig alder. Give dem redskaber til at styrke og bevarer en stærk selvtillid og selvværdsfølelse. Da det er de to absolut vigtigste elementer eller tilstande, vi mennesker har brug for, for kunne håndtere livets mange små som store udfordringer, kriser mm. – vores resiliens eller robusthed om du vil.

Jeg har desuden skrevet et indlæg om netop selvværd og selvtillid – forskellen på disse og hvorfor de er så vigtige for vores evne til at fungere i verden og opnå livsglæde. Du kan læse det her.

En medfødt udviklingsforstyrrelse

ADHD er en medfødt lidelse – en udviklingsforstyrrelse – og symptomerne viser sig ofte før 7-års alderen. Det er dog ikke altid, at symptomerne er tydelige for andre – særligt hvis barnet (og senere den voksne) ikke udviser fysisk hyperaktivitet ved at ‘rende rundt’ eller ‘kravle rundt på væggene’. For mange voksne udvikler hyperaktiviteten sig senere til en indre uro og rastløshed.

Tidligere brugte man betegnelsen DAMP – som henviser til det hyperaktive symptom.

ADHD er altså en udviklingsforstyrrelse, der (i forskellig grad) viser sig ved følgende 3 Kerne/hovedsymptomer:

• Koncentrationsvanskeligheder/Opmærksomhedssvigt – også kaldt for en motivationsforstyrrelse – kendetegn se her (linke til afsnit)
• Hyperaktivitet – kendetegn se her (linke til afsnit)
• Impulsivitet – kendetegn se her (linke til afsnit)

Udfordret i forskellig grad – de tre undertyper

Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan den enkelte er udfordret af ADHD eller ADD (hvis man ikke er ‘hyperaktiv’). Der findes derfor også følgende tre undertyper:

1. Undertypen, der hovedsageligt er præget af impulsivitet og hyperaktivitet
2. Undertypen, der hovedsageligt er opmærksomhedssvigt
3. Blandet type.

Syv associerede træk

Desuden findes der syv associerede træk – altså træk, der ofte også kan være tilstede (og udfordre) i forskellig grad, hvis man har ADHD:

1. Organiseringsvanskeligheder (strukturvanskeligheder)
2. At komme til kort, altså være særligt udfordret, i sociale situationer.
3. Nedsat evne til at tåle stress
4. Lav selvfølelse
5. Humørsvingninger
6. Udsættelsestvang (prokrastinering)
7. Tendens til afhængighed (ikke kun forbundet med euforiserende stoffer men også motion eller fx hobbyer).

OBS: Nedenstående eksempler kan opleves i forskellig grad i forskellige situationer. Desuden er graden/udfordringen også afhængig af den støtte og opbakning, den enkelte har fået gennem livet, som har bidraget til at træne håndteringen af den pågældende udfordringer. Desuden vil personlige egenskaber og evner også indvirke på, hvor stor en udfordring, det er for den enkelte – hvilket også vil præge den måde, det kommer til udtryk på.

Opmærksomhedssvigt kendetegn(H3?)

• Er kun meget lidt opmærksom på detaljer og kan let lave sjuskefejl
• Har problemer med at opretholde koncentrationen – både under udførelse af arbejdsopgaver og under fritidsaktiviteter.
• Reagerer ofte ikke på direkte tiltale
• Iofatter ikke instruktioner og mislykkes ofte med at fuldføre påbegyndte opgaver
• Har en dårlig evne til at organisere aktiviteter og gøremål
• Kan ikke lide – og prøver at undgå opgaver, som kræver mental udholdenhed.
• Har tendens til at miste eller frlægge genstande, som er nødvendige for arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter
• Lader sig let aflede af udefrakommende indtryk
• Er glemsom i det daglige

De stærke sider – styrkerne

Den der har ADHD kan under bestemte betingelser være hyperopmærksom. Det plejer ikke at holde så længe, men måske er det heller ikke nødvendigt. Der kan her være tale om stærke effekter, turbotænkning, ren “power”. I disse glimt er sanserne så åbne og hjernebarken så sulten, at overraskende mængder af informationer kan tages ind og brænde fast. Udfordringen er at finde ud af, hvordan turboen kobles til/sættes i gang/startes. Det handler ofte om at skabe og opnå den rette motivation for at vække turboen – det er derfor man også kalder det for en motivationsforstyrrelse.

Mestring? – måske skal alle disse former for mestring komme til sidst som samlet under EN overskrift..’

1. metode: Sæt dig op til opgaven!

Få fyret nervesystemet ordentligt op – da ADHD let gør dig træt og ukoncentreret. Hele systemet må rystes igang:

• Hop – dans
• Lyt til musik der sætter gang i systemet
• Lav skyggeboksning
• Forestil dig noget vildt og fænomenalt, du skal til at gøre (du står måske i startboksen til OL i 100 meter løb – eller noget andet, du ville elske at gøre. Kun fantasien sætter grænser.

2.: Vekselbrug – en form for styret afledningsmanøvre

Skift eller ‘roter’ mellem forskellige aktiviteter fx:

1. Læse pensum/computerarbejde à
2. Husarbejde (støvsuge, støve af eller lign) à
3. Dart/dans eller hvad du godt kan lide à fortsæt rotationen..

3. metode: At holde sig i bevægelse

Kombinér to aktiviteter, som du ikke normalt ville kombinere – fx

• Læse mens du går roligt rundt i din stue eller
• Læse mens du rører rundt i en gryde
• Find selv på noget…

4. metode: Klippe og klistre-metoden

• Bryd arbejdsopgaver op i mindre, overkommelige dele. Brug forskellige farvekoder til at gruppere/inddele og højne/? stimulus-værdien af det skriftlige materiale, som du er nødt til at sætte dig ind i – altså for at stimulere dine sanser, så du kan ‘holde dampen oppe’.

• Læs aldrig noget uden at have mindst én farvetuds i hånden (hvis du altså må farve i din bog/materiale – eller hvis du læser på computeren og kan tilføje farvekoder, som gør det lettere at inddele og huske. Lav gerne vægaviser af ?? som er særligt vigtigt at huske. Som om du skulle “klistre” et tekstuddrag på skrivebordsbaggrunden på din pc for lettere at få øje på det.

Vi står over for endnu en af disse dejlige dobbelteffekter:

1. Læsestoffet gøres (lettere) tilgængeligt og
2. Din aktive bearbejdelse af læsestoffet giver i sig selv en læringseffekt.

5. metode: Belønning (B. F. Skinner – rotte, med grød som belønning)

• Styrk din motivation ved at indlægge små, men velegnede belønninger – altså belønninger, som du synes særligt godt om. Belønningen øger forekomsten/effekten af ønsket adfærd, men forudsætningerne for det er, at:
  • Du/den pågældende person kan lide den type belønning
  • Belønningen kan gives, når du/den pågældende person har gjort det, der blev aftalt
  • Belønningen gives umiddelbart efter en veludført opgave.

• Udviser kropslig uro som pilleri, rystende fødder eller konstante ændringer i siddestilling/måder at sidde på.
• Må anstrenge sig for at blive siddende på sin plads under møder eller i andre sammenhænge, hvor det forventes, at man gør det.
• Har en konstant følelse af rastløshed eller indre uro.
• Virker ofte “overgearet” eller “speedet/på speed”.
• Har en tendens til at være overdrevet snakkesaglig.

Mestring af ydre og indre uro

Hovedprincippet for mestring af indre og ydre uro er det samme:

• Følg kroppens signaler – og find en hensigstmæssig/den bedst mulige måde at give uroen afløb på (fx ved at rejse dig – bevæge dig så meget, som det nu er muligt).
• Al følelsen af kriblen og rastløshed er et udtryk for et (for de fleste) uønsket, men reelt behov for bevægelse. Variation er det eneste personen med ADHD aldrig bliver træt af. Voksende uro er kroppens måde at give dig besked om: At det monotome/enformige ved at holde dig i ro, må brydes!

Mestring af hyperaktivitet (indre og ydre uro)

1. metode: Lad kroppen bevæge sig

• Små bevægelser: fra det at nulre en ting, en pose, bold eller lignende.
• Store bevægelser: fysisk at rejse dig og fx hente vand eller andet.

Ekstra udstyr/redskab mod hyperaktivitet:

Få en god nats søvn uden alkohol eller neddysende medicin(er) i kroppen, begrænsende mængder kaffe, drikke (koldt) vand/drikkevarer uden sukker.

2. metode: Lad kroppen få lov til at hvile sig

Det har en personlig værdi (egenværdi) at kunne slappe af – virkelig slappe totalt af og lade hjernen få lov til at tømme alle sine tanker (sig) og nyde den behagelige fornemmelse, efterhånden som muskulaturen gradvist slipper spændingerne og bliver blød.

En vellykket afspænding har noget af den samme virkning, som en god nats søvn har.

VIGTIGT IKKE at falde i søvn – da det kan resultere i en zombie tilstand i flere timer. For mange vil det derfor være nyttigt at kombinere fysisk aktivitet og mental afspænding (fx siddende yoga eller meditation).

• Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er stillet/gjort færdigt.
• Har en tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktivitet.
• Har vanskeligt ved at vente på tur.

Mestring af impulsivitet

1. metode: At træne sig til at tænke sig om

Nogle impulsive mennesker kan opnå positive forandringer via mentale teknikker. Sandsynligheden for at opnå forbedringer er størst, hvis fx personens karaktertræk samtidig består af en meget indadvendt personlighed eller har en stærk grad af ansvarsfølelse. Metoden falder lettest for dig, der er pligtopfyldende af natur – og for nogle evt. ved anvendelse af medikamenter (psykofarmaka).

I Praksis

Gør din impulsivitet til et fast tema i din daglige tankestrøm. Mind dig hele tiden selv om din ADHD – og med skepsis gennemtænk alle de ideer, du får, inden du (måske) handler på dem.

REDSKABET er DEN INDRE DIALOG. (KOGNITIV TERAPI)

Alle ‘taler med sig selv’ hele tiden (indre tanker/stemme), men det er ikke noget, vi er bevidste om. Det sker meget i det stille og noget sker nærmest automatisk. (Adfærdsteoretisk taler man også om system 1 og system 2, det rationelle tænkende system, hvor vi er bevidste om det vi gør og siger – og så det irrationelle, ubevidste system, hvor vi gør, siger og tænker ting, vi slet ikke er bevidste om.

TRIN FOR TRIN:

Grundtanken er at impulskontrol bygger på aktiv problemløsning.

1. Hvad er problemet?
2. Hvilke muligheder findes der?
3. Spørg for hver løsning:
   • Om den er sikker at udføre
   • Hvad andre vil føle
   • Om den er retfærdig
   • Om den vil hjælpe
4. Vælg en løsning og prøv den
5. Kontrollér, om den hjælper – hvis ikke: Tænk over, hvad du kan gøre i stedet.

Denne trinvise fremgangsmåde inviterer til at gennemtænke forskellige konsekvenser af mulige handlinger. Det drejer sig altså om at stoppe op – før handlingen iværksættes. Det er lettere sagt end gjort. Men gennem målrettet træning kan meget opnås.

2. metode: Undgå risikosituationer

Undersøg hvilke situationer, du bør undgå.

3. metode: Information

Åbenhed om egne problemer og udfordringer er et individuelt/personligt valg. Overvej mulige fordele mod mulige ulemper: (til hvem/hvor meget?

Følgende kan måske være en hjælp:

• Jo mere andre ved om dine (sundheds)problemer, jo bedre kan de håndtere din til tider problematiske (udfordrende og for andre uforstående) adfærd.
• Jo nærmere andre står dig, jo mere har de brug for at vide om dig og dine ‘ADHD-udfordringer’.

Når det gælder symptomet impulsivitet, kan information reducere konflikteniveauet, så du forhåbentligt kan undgå i hvert fald de værste konflikter og misforståelser, ved at fortælle, hvad der er svært for dig og hvorfor. Den der på forhånd kender til din impulsivitet.

4. metode: “Oops, I did it again”

Du kan tage brodden af dine ‘dumheder’ ved at erkende dit ansvar. Brug aldrig din ADHD som en undskyldning for din adfærd – det er mere en forklaring end en undskyldning. Så tag altid ansvar for dine vanskeligheder ved at du (hele tiden øver dig i at) ændre din adfærd.

Stressintolerance – at blive bragt i ubalance/uligevægt. Her handler mestring om at tåle egne samt andres reaktioner.