Angst – en af corona-krisens konsekvenser

De mange nye love og retningslinjer, som vi nu har levet under en del uger, vil – ifølge bl.a. regeringen (og andre) – redde mange for at dø af covid-19, hvilket jo bestemt er at foretrække.

Men hvad er konsekvenserne for de mennesker, der lider af angst og depression, eller andre psykiske lidelser?

Hvor mange har udviklet eller forværret deres angst eller andre psykiske lidelser under covid-19 krisen? Den kurve må i sig selv være skræmmende.

Disse spørgsmål mener jeg også er vigtige at have fokus på i denne meget uvante situation – for det har uden tvivl konsekvenser for det enkelt menneske og for samfundet generelt.

Der er ingen tvivl om, at frygten har sneget sig ind blandt mange i samfundet med de ‘unormale’ tilstande, vi lever under, hvor vores ’normale’ livsudfoldelser er sat under pres af de mange regler, love og anvisninger, som regeringen har indført.  Vi skal konstant være på vagt for ikke at komme for tæt på andre og blive smittet eller måske få en bøde for ikke at overholde de mange nye regler.

Savnet af vores kære, mangel på nærhed, omsorg, frihed m.m. er livsvigtige elementer for os mennesker – så det koster noget, at vi ikke længere har friheden til at gøre det, vi ellers har været vant til.

Regnestykket er altså ikke så enkelt – og i øjeblikket synes der primært at være fokus på antallet af syge og hvorvidt dødstallet stiger ’for stejlt’ på kurven. Det er naturligvis altid tragisk, når nogle dør og jeg er bestemt af den holdning, at vi skal gøre alt hvad vi kan, for at beskytte vores svage i samfundet og redde så mange liv som muligt.

Og så er der jo også de økonomiske konsekvenser, der mærkes mange steder, når virksomheder går konkurs og folk mister deres job (og måske hus og hjem). 

Det, der dog bekymrer mig mest, er som sagt den psykiske konsekvens, som allerede ses og høres om flere steder – hvor mennesker i alle aldre lider af ensomhed, utryghed og angst, der kan udvikle sig til depression og få alvorlige konsekvenser for den enkelte såvel som samfundet.

Der er heldigvis håb

En af de grundlæggende præmisser, som jeg i mit arbejde som coach (og psykoterapeut studerende) beskæftiger mig med, er, at der altid er en positiv intention med det vi siger og gør – selvom det måske ikke altid er det bedste eller mest hensigtsmæssige resultat, vi ender ud med.

Hvis vi kan sige det samme om regeringen, så må deres intention vel også være positiv. Spørgsmålet er blot, om de mange tiltag har utilsigtede psykiske og økonomiske konsekvenser, som på længere sigt vil ‘koste’ os mere som individer og samfund?

Det der giver mig håb er, at jeg ved, at det er muligt at hjælpe folk, der fx lider af angst– så de igen kan få et godt og trygt liv, hvor angsten ikke styrer.

Det er netop dét, der driver mig som coach og menneske, at det er muligt at hjælpe andre med at få det liv, de drømmer om, hvad enten det handler om at få et liv, hvor angsten ikke styrer – eller nå et andet mål eller en drøm.

Det er derfor min livsmission, at hjælpe så mange som overhovedet muligt – med at få det liv, de drømmer om og fortjener. Det er det jeg kalder ’coaching for livet!’

Ingen fortjener at være begrænset, hverken af angst eller andre ting – hvad end det måtte være, der begrænser dig i at opnå netop det liv, du drømmer om.

Hvad er angst?

Det at blive nervøs og bange, er en helt naturlig ting for alle – og ikke mindst en vigtig livskompetence. Hvis vi ikke var bange for fx at gå ud på vejen foran en bus, så ville vi jo blive kørt ned.

Problemet opstår først, når du bliver bange for ting, mennesker eller situationer, der egentligt ikke er farlige – og som hæmmer dig i at gøre det, du ønsker at gøre.

Der er mange former for angst – eller i hvert fald mange situationer, hvor du kan opleve angst. Det kan være eksamens- eller præstationsangst, angsten for at få børn, gå til jobsamtale eller noget helt andet.

Det er helt naturligt, at vi kan blive nervøse eller angste, når vi skal præstere – og det er i princippet godt, da det holder os parate og klar til det, der skal ske, så vi kan præstere bedst muligt.

Det er først, når angsten bliver så overvældende, at vi ikke er i stand til noget som helst – det er her udtrykket at ’gå i sort’ eller ’klappen gik ned’ kommer fra. Det er vores hjerne, der bliver lidt for ’beredt’ til ’kamp’, så alt blodet fra vores tænkehjerne bliver pumpet ud i de store muskler i kroppen, så vi er klar til fysisk kamp, men ikke er i stand til at tænke særligt klart.

Det fungerede for mange år siden, da vi levede i naturen, hvor der var farlige dyr og krigeriske stammer, og det derfor var livsnødvendigt for os at være klar til at kæmpe eller løbe for livet.

Ofte kan angsten eller frygten også handle om, at vi måske har oplevet noget negativt i livet og det husker vores hjerner og krop som noget, der er farligt. Fx hvis du har oplevet en af dine forældre skrige eller på anden vis udtrykke angst, når de så en edderkop – så vil du højst sandsynligt have lært at være bange for edderkopper. Det er ikke engang sikkert, du kan huske det – men kroppen husker det.

Vores logiske hjerne

Vores logiske hjerne (tænkehjernen) ved godt, at edderkopper (i hvert fald dem, vi har i naturen i Danmark) ikke er farlige – men alligevel kan vi reagere ved fx at få hjertebanken, svedige hænder eller måske skrige på hjælp.

Det er det samme, der kan ske i en eksamenssituation eller til jobsamtalen. Det kan være, at du bliver nervøs og det føles som om halsen snører sig sammen, du får svedige og/eller rystende hænder, får kvalme eller bliver svimmel – selvom du logisk set godt ved, at din underviser og eksaminator ikke er farlige. Men alligevel kan din krop reagere på at skulle ind og præstere.

Du kan ændre det!

Vi er gennem hele livet lært – blevet ’kodet’ til – at tænke, føle og handle på bestemte måder i bestemte situationer. Den gode nyhed er, at det er muligt at ændre på denne ’kodning’ bl.a. ved at ændre på de følelser og tanker, som vi har ift. fx en edderkop, en eksamen eller andre ting, mennesker eller situationer, som vækker ubehag eller på anden vis udfordrer os.

Under min uddannelse til coach har jeg – og mine medstuderende – haft en hel del ’aha-oplevelser’ og fået en masse ny viden og nye såvel faglige som personlige erkendelser.

Det har været lidt som at skifte de gamle slidte, fedtede briller ud med et par nye klare briller, der får dig til at se bedre og meget mere klart.

Det har været en fantastisk udviklende rejse såvel personligt som fagligt, hvor det bl.a. er blevet meget mere tydeligt, hvor meget vi faktisk gør ubevidst og på baggrund af vores overbevisninger, værdier mv. (som muligvis er nogle, vi har ’fået’ fra vores forældre, men som måske ikke længere er nogle, vi ønsker at leve efter).

Kort sagt, så tror, tænker og handler vi på bestemte måder på baggrund af alt det, vi har oplevet og lært igennem livet. Det, der har formet os og gjort os til dem, vi er i dag – vores ’kodning’ igennem livet.

Du kender nok den med isbjerget…

Det er kun toppen af isbjerget (den del over vandoverfladen) der er bevidst for os – resten (det ubevidste) ligger under vandoverfladen og er altså ikke synligt eller bevidst for os.

Med coaching (og psykoterapi) er det muligt at skabe en større bevidsthed og klarhed om dét, vi gør og siger – hvilket gør det muligt at ændre på tingene, altså vores ’kodning’.

Vi har alle såvel negative som positive tanker og følelser – og det er helt normalt. Det er først et problem, hvis de negative tanker og følelser tager over og styrer vores liv ind i en negativ spiral, der trækker os længere ned i dybet og forringer vores liv og livsvilkår – da det kan udvikle sig til bl.a. angst og depression.

Derfor er det rart at vide, at med de rette ‘redskaber’ kan du lære at håndtere angstens negative tanker og følelser, så du kan få kontrollen tilbage og skabe et bedre og mere trygt liv.

Det er på samme vis også muligt at finde ud af, hvad der udfordrer og forhindrer dig i at nå dine mål i livet – så du kan finde ud af, hvad der skal til, for at du kan løse dine udfordringer og lægge en realistisk plan til at nå dine mål.

Kontakt – og meget mere om coaching

Du kan under menupunktet ’coaching’ læse mere om, hvad coaching er samt se eksempler på emner, som man typisk arbejder med i coaching.

Hvis du er i tvivl eller vil vide mere, er du velkommen til at give mig et kald eller kontakt mig via kontaktsiden, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Comments (0)

© Copyright 2020 - Holmskov Coaching & Psykoterapi