Angsten kan blive din ven

– hvis du lærer den bedre at kende!

Angsten ønsker at passe på dig – ergo må den være din ven.

Problemet er blot, at den ofte misforstår dét, der sker.

Det handler derfor om at lære den bedre at kende. Så du bedre kan forstå og arbejde med din angst (eller frygt) – og så du kan begynde at se den som din ven.

Angsten har et navn: ‘Hun’ hedder Amygdala!

Faktisk er det Amygdala – et center i vores tre-enige-hjerne – der af og til sender fejlsignaler om, at du skal være på vagt og måske ligefrem bange. Amygdala ligger i den bagerste del, sansehjernen, som ses på tegningen nedenfor.

En forsimplet illustration af den treenige hjerne

Hvis der sker noget, som Amygdala opfatter som farligt. Selvom det ofte slet ikke er farligt. Så forsøger ‘hun’ at beskytte dig, ved at pumpe alt blodet fra din tænkehjerne ud i de store muskler i kroppen. Så du er klar til fysisk kamp.

Men når blodet forsvinder fra din tænke-hjerne – så er du desværre ikke i stand til at tænke særligt klart.

Det fungerede godt for mange år siden, da vi levede i naturen, hvor der var farlige dyr og krigeriske stammer. Her handlede det faktisk om liv eller død. Så dengang var det livsnødvendigt at være klar til at kæmpe, fryse eller løbe for livet.

En følelse alle oplever

Angst eller frygt er noget, vi alle mærker af og til – nogle mere end andre. Måske kalder du det nervøsitet, usikkerhed eller generthed – uanset hvad, så er det en form for frygt/angst, som i nogle tilfælde er vigtig, for at undgå, at du kommer til skade.

Tegnene kan være svedige hænder, hjertet der galoperer, en dunken i hovedet, kroppen eller stemmen der ryster, halsen der ’snører sig sammen’, varme kinder eller krop, øjne der flakker eller ’går i sort’ osv.

En vigtig livskompetence

Det at blive nervøs og bange, er altså en helt naturlig ting for os alle. Og ikke mindst en vigtig livskompetence. Det ville jo være en smule risikabelt, hvis du ikke var bange for fx at stikke hånden ind i et bål, eller løbe ud mellem bilerne på motorvejen.

Problemet opstår, når du (i ikke farlige situationer) bliver så overvældet, at det udvikler sig til frygt eller angst og ’klappen går ned’ – fx til en eksamen eller når du skal holde en tale eller præsentere noget for andre i skolen eller på jobbet.

Når du kommer dertil, så er der kun tre ting du (og Amygdala) er i stand til at gøre: kæmpe, flygte eller fryse

Forskellige former for angst

Der er mange situationer, hvor du kan opleve angst og forskellige former og ‘niveauer’ af angst, altså hvor voldsomt og intenst det føles. Eksempler kan være:

  • Social angst (social fobi) – angsten for at være sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge. Måske kun i bestemte situationer og alt efter hvem de andre er.
  • Eksamensangst – når du skal til skriftlig eller mundtlig eksamen
  • Præstationsangst – når du skal på date, til en jobsamtale eller når du skal præstere i skolen/på uddannelsen. Altså angsten for ikke at præstere, som du forventer af dig selv. Eller tror andre forventer af dig.
  • Angsten/frygten for at fejle – og følelsen af fiasko. Selvom det at ‘fejle’ egentligt handler om at lære noget og blive klogere. Tænk på, hvordan du lærte at kravle, gå og cykle.
  • Angsten/frygten for succes, fordi du føler, du skal leve op til den succes, du har nået. Og er bange for, at det ikke varer ved.
  • Araknofobi – angsten for edderkopper
  • Frygten/angsten for det nye – at være på ’ukendt grund’
  • osv…

Det er helt naturligt, at du bliver nervøs, når du skal præstere noget. Og i mange tilfælde er det ligefrem godt, da det holder dig parat og klar, så du kan præstere bedst muligt.

Problemet opstår, som tidligere nævnt, når du bliver så bange for ting eller situationer, der egentligt ikke er farlige. Og det forhindrer dig i at gøre dét, du ønsker at gøre.

Arbejd med din angst!

Følelsen af ubehag eller frygt er ofte værst, når du skal kaste dig ud i noget nyt. Fordi du ikke helt ved, hvad der kan eller skal ske. Netop fordi du jo aldrig har prøvet det før. Fx når du starter i et nyt job, på en ny uddannelse, skal holde dit første foredrag, en tale eller noget helt andet som er nyt og usikkert for lige netop dig.

Det er her, du har mulighed for at lære noget og gøre det ukendte til noget mere kendt. Så du kan blive bedre til det næste gang. Ved at øve dig.

Men følelsen kan også opstå blot ved tanken om noget, du (måske) allerede har prøvet. Og af en eller anden grund er usikker på, nervøs eller bange for.

Tænk, hvis vi alle var mere som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg aldrig prøvet før – så det skal nok gå godt”.

Eller som en 2-årig, der buldrer derudaf, vælter omkuld, rejser sig op og spæner videre. Uden at spekulere et sekund over, hvad andre tænker eller synes. Fordi vi alle fødes med en ‘nysgerrige lille forsker’ inden i os. Med mod på livet og alle de spændende ting, som vi ikke kender til, men blot kaster os frygtløst ud i.

Erfaringer skaber strategier

Mens du vokser op, så får du en masse erfaringer i mødet med verden. Nogle oplevelser og erfaringer giver dig styrke og selvtillid, mens andre måske får dig til at tvivle på dig selv og dine evner.

Måden du lærer at håndterer de situationer, du møder igennem livet (dine strategier) afhænger bl.a. af, hvordan dine nærmeste (forældre, søskende, lærer, venner, familie osv.) reagerer og støtter dig i din udvikling. Som kan være (for) lidt, (for) meget eller på den forkerte måde. Fordi det er sådan, de har lært det, da de voksede op.

Ordsproget “Brændt barn skyer ilden” – er en god metafor for, hvordan en situation, der virkelig gjorde nas, kan få dig til at undgå situationen igen. For hvem ønsker at “brænde sig”.

Undgå at Amygdala lukker ned for din tænkehjerne

Der findes flere mulige løsninger på at få kontrol over angsten – altså din Amygdala – fx meditation, hypnose eller medicinering. Du kan selvfølgelig også helt undgå enhver situation, hvor du bliver utryg, nervøs og måske panikker, men i så fald ender du med at isolere dig så meget, at du får det endnu værre.

Det handler altså om at ‘se frygten i øjnene og gøre det alligevel’ (som Susan Jeffers så fint siger det i sin bog af samme navn: ”Føl Frygten – og gøre det alligevel”, vend frygt og ubeslutsomhed til selvtillid og handling).

Den bedste løsning – ud fra mit faglige og personlige perspektiv – er mental forberedelse og at du finder ud af, hvad der udløser din frygt/angst/nervøsitet/usikkerhed (eller hvad du måtte kalde det).

Det første skridt i mental forberedelse er altså…

Bevidsthed

Bevidsthed i forhold til hvordan du reagerer i forskellige situationer – og hvorfor.

Altså dine strategier til at håndtere fx eksamen, jobsamtaler, møde nye mennesker, præsentere ting for andre osv.

Det er altså strategien/metoden, der ikke fungerer, når det ’går galt’ og ’klappen går ned’, du panikker eller ikke får sagt det, du ville, på den rigtige måde. 

Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, hvad der går galt, så du kan justere eller ændre din strategi. Og skabe nye og bedre strategier til at gøre dét, du ønsker at gøre. Så du med tiden måske ligefrem nyder at gøre dét, du tidligere frygtede.

Det handler nemlig om at få de rette ressourcer, tanker, følelser og behov frem i lyset – altså alt det, som er vigtigt, for at klare en bestemt situation, hvor du skal ‘præstere’.

Den mentale forberedelse

Ud over bevidsthed, så er det altså også vigtigt, at du forbereder dig mentalt i lige så høj grad, som du forbereder dig på det, som du skal præstere (fx holde en tale, lave en fremlæggelse, gå til eksamen osv).

Så hvad kan du gøre, for at forberede dig?

Det kræver øvelse – og det handler bl.a. også om det, som jeg vil fortælle om i mit næste blogindlæg.

I næste blogindlæg kan du nemlig læse mere om de tre zoner:

Trygheds-zonen

Udviklings-zonen

Utrygheds-zonen

… og hvordan du kan opnå større selvtillid. Hvilket også vil hjælpe dig med at få større kontrol over din frygt. Så det er dig – og ikke frygten – der styrer dit liv.

Har du brug for hjælp til at få styr på din frygt – og styrke din selvtillid?

Hvis du vil vide mere eller tænker, jeg måske kunne være den rette til at hjælpe dig (eller en du kender) så giv mig et kald, send en sms eller kontakt mig via kontaktformularen eller via Facebook eller LinkedIn. Så tager vi en snak og finder ud af, hvordan du kan komme godt videre i dit liv.

Comments (0)

© Copyright 2020 - Holmskov Coaching & Psykoterapi