Overbevisninger der spænder ben

Hvad er overbevisninger?

  • Overbevisninger er noget, vi alle har
  • Overbevisninger hjælper dig til at ‘navigere’ og fungere i verden
  • Overbevisninger er dét, du tror på
  • Overbevisninger er dét, du mener, er det rigtige at gøre og sige
  • Overbevisninger er den måde, du lever dit liv på
  • Overbevisninger hænger ofte tæt sammen med dine værdier, da værdier også handler om det, du tror på – og dét, der er vigtigt for netop dig.

Overbevisninger kan begrænse dig

Udfordringen med overbevisninger kan være, at de begrænser dig i at gøre det, du ønsker. Ofte er du slet ikke bevidst om dine overbevisninger. Da det er blevet en naturlig del af, hvem du er. Den måde du ser og oplever dig selv og verden på. 

Måske har du en overbevisning om, at du ikke kan holde en tale. Eller få en uddannelse, et job, lære et nyt sprog osv. Overbevisningen forhindrer dig i at gøre det, du måske ønsker at gøre – altså holde talen, søge nyt job, tage en uddannelsen osv. 

Du kan ændre dine overbevisninger

Den gode nyhed er, at du kan ændre dine overbevisninger og begynde at tro på noget andet. Hvis du altså ønsker det.

Det er dit valg.

Måske lyder det provokerende. Måske tænker du: “det er ikke muligt, fordi…”.

Og selvfølgelig kan der være ting, der fysisk ikke er muligt (fx hvis du er blind, så kan du nok ikke blive pilot eller buschauffør). Men i mange tilfælde kan du meget mere, end du tror.

Første skridt mod en ny overbevisning

For at ændre en overbevisning kræver det altså, at du ønsker at få en anden overbevisning.

Det kunne fx være, at du siger til dig selv, at du ønsker at holde en tale for kæresten, vennen eller en anden, du holder af.

Fordi du ønsker det. Fordi det betyder noget.

Det er først, når du har truffet dette valg, at du kan begynde at arbejde dig henimod din nye overbevisning.

For at ændre en overbevisning kræver det altså, at du ønsker at få en anden overbevisning. Fordi det giver mening for dig. Fordi du virkelig ønsker det. Og fordi din nuværende overbevisning forhindre dig i at gøre dét, du ønsker at gøre.

Det kunne fx være, at du gennem tiden gentagende gange har sagt (eller fået at vide): “Jeg er ikke særligt god til at holde tale”. Jo flere gange du har sagt (eller hørt) det, jo mere er du blevet overbevist om, at det er sandheden.

Men nu har du fået et brændende ønske (måske en mission) om at holde en tale, for én du virkelig holder af. Eller måske du skal lave et præsentation for kollegerne på jobbet.

Det kan være, at du tænker, det vil gøre dig stolt og give dig mere selvtillid, til at gøre andre ting. Det er ofte dét, der er tilfældet for de fleste – for når vi lykkes med noget (særligt når det er vigtigt), så bliver vi stolte og får større tiltro til os selv.

Andet skridt: Spis elefanten i små bidder

For at gøre noget nyt, der måske virker uoverskueligt, kan det ofte kræve, at målet deles op i delmål, altså i mindre skridt. Lidt som at tage et skridt ad gangen op ad stigen, for at du kan nå helt til top.

Eller hvis du fx skulle spise en elefant, så ville det også kun være muligt at gøre, hvis du tog små bidder – altså igen små overskuelige og realistiske skridt mod målet.

Sådan undgår du at falde i frygt-fælden

Det er vigtigt, at tage små skridt, så du ikke falder i frygt-fælden – som du kan læse mere om i mit blogindlæg “De tre zoner”.

Det handler altså om at udfordre din ‘uønskede’ overbevisning, så du kan begynde at tro på din nye overbevisning: “Jeg kan sagtens holde en tale” (eller lave en præsentation, holde et foredrag osv.).

Du kan fx øve dig ved at holde tale for én eller et par stykker, du er tryg ved. Når du føler dig mere sikker i det, så kan du udvide det til lidt flere.

Måske kan du øve det overfor én eller et par kolleger. Du kan fx spørge, om du må præsentere en idé eller et projekt, du har arbejdet med, som du har brug for lidt sparring på.

Find metoden, der virker for dig

For nogle kan det også være lettere at præsentere noget for nogen, de ikke kender. Det er altså individuelt, hvad der virker, så du skal finde ud af, hvad der virker for dig.

Nogle gange er det muligt at skabe forandringer alene, andre gange er der brug for støtte fra en ven, kollega eller kæresten.

Det kan også være, at din udfordring kræver støtte fra en coach, mentor eller måske en psykoterapeut, der har relevant viden, værktøjer, øvelser mm. der kan hjælpe dig igennem processen og forbi forhindringer, så du kommer godt og sikkert i mål.

Har du brug for hjælp?

Hvis du vil vide mere eller tænker, jeg kunne være den rette til at hjælpe dig (eller én du kender) – så du fx kan holde en tale, et foredrag eller noget helt andet.

Så giv mig et kald, send en sms eller kontakt mig via kontaktformularen eller via Facebook eller LinkedIn. Så tager vi en snak og finder ud af, hvordan du kan komme godt videre i dit liv og nå dine mål.

Comments (0)

© Copyright 2020 - Holmskov Coaching & Psykoterapi